
Kvistholm børn – og ungehjem er et tilbud til unge mellem 12 – 23 år, som er omsorgssvigtet eller med tilknytningsforstyrrelser, evt. med selvskadende adfærd og forstyrret spisemønster i mindre omfang. De kan også have ADHD, ADD og OCD.
Kvistholm børn- og ungehjem er et specialiseret tilbud til unge der har særligt komplekse udfordringer. Desuden er Kvistholm specialiseret i at arbejde med unge der er vokset op hos eller har forældre, hvor der har været eller er misbrug af enten alkohol eller euforiserende stoffer. Vi er specialister i at samarbejde med familier og tilbyder familiebehandling og støttet/overvåget samvær.
Vores mål er at give udsatte unge med komplekse udfordringer mulighed for at skabe en positiv fremtid. Gennem en specialiseret, omsorgsfuld og struktureret indsats skaber vi en hverdag, hvor de unge kan udvikle selvstændighed, sociale færdigheder og følelsesmæssig balance.